Thailand - tirsdag den 07. marts 2006


Simons Cabaret

Tilbage

Morgenmaden på hotellet var frugt, yoghurt, brød, grønt, kager, kaffe, the osv. Kort sagt alt hvad hjertet begærede.

Derefter var der strandtur med fodmassage til os alle. Det var rigtig lækkert.

Man tager ikke sol på stranden. Det er alt for varmt og man vil blive skoldet, så det er klogt at holde sig under parasollen. Ved ca. 15-tiden gik det retur til hotellet, for at spise frokost.

Så var der basis for at slappe lidt af.

Om aftenen ville vi se Simons Cabaret. Det er et varieteshow med mænd klædt som piger i flotte dragter. Det var et meget flot show og af en passende længde. Jeg tog masser af billeder undervejs, så der var sikkert en og anden, der mistænkte mig, for at være seksuelt afsporet.

Efter showet tog vi en tuktuk retur mod vores hotel. Far var træt og sprang aftensmaden over. Mor og jeg fortsatte med tuktuk?en ned langs stranden og ind mod centrum.

Valget faldt lidt tilfældigt på indisk mad igen. Vi havde udset os en restaurant med udsigt over havet. Der var dog ikke meget at se på, for det var mørkt. Maden var super med kylling i karry, men igen måtte jeg brokke mig over manglende krydderier.

Godt mætte tog vi en tuktuk hjem til hotellet og sagde godnat ved 23 tiden.

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12